Skip to content
Vægttabsmedicin som quickfix

Er vægttabsmedicin et quick fix? 

I 2018 kom diabetesmedicinen på markedet uden at gøre det store væsen af sig. I begyndelsen var der udelukkende fokus på medicinens effekt på diabetes. Da præparatets effekt på vægttab i 2022 for alvor begyndte at komme til offentlighedens kendskab, eksploderede tilstrømningen til almen praksis i en grad, der sprængte alle rammer. Flere tusinde ville have deres praktiserende læge til at udskrive en recept på vidundermidlet for ad den vej at få hjælp til at smide de overflødige kilo. Vel at bemærke uden at skulle forholde sig til andre ændringer i livsstilen bortset fra den ugentlige indsprøjtning. 

Senest har Styrelsen for Patientsikkerhed adviseret de praktiserende læger om at betragte receptfornyelser af semaglutidholdige præparater med samme omhu, som når de håndterer medicin med misbrugspotentiale, skriver Ugeskrift for læger i august 2024.

Ligeledes citerer ugeskriftet praktiserende læger for at sige, at de mangler viden om bivirkninger, viden om hvordan man trapper ud af medicinen samt viden om vedligeholdelsesdoser. ”Det er usikkert og utrygt”, mener de samme læger. ”Der er ingen myndigheder, som tager ansvar for det her. Ingen. Vi har fået et nyt præparat, som er virkelig hypet, og som alle vil have, men man har ikke sørget for at lave ordentlige aftaler, vejledninger eller retningslinjer. Så vi lærer undervejs. Asfalterer, mens vi kører”. kilde: Ugeskrift for læger

Der er måske lidt Kejserens Nye Klæder over den hype, som vægttabsmedicinen har medført i mange lande verden over. Bagsiden af medaljen er, at vægttabet kun er midlertidigt og kun kan opretholdes, så længe den enkelte anvender vægttabsmedicinen, såfremt der ikke arbejdes aktivt med at ændre på de mentale aspekter af en livsstil. Det viser producenten Novo Nordisk egne forskningsresultater med semaglutid 2,4 mg.

I nedenstående grafik ses det, at der kan opnås et vægttab på 17,5% af kropsvægten over en periode på 68 uger. Stopper brugen af vægttabsmedicin herefter, øges vægten de første 12 uger signifikant og efter 52 uger er de fleste kilo taget på igen. 

Årsagen er blandt andet, at kroppen har standset sin egen produktion af de tarmhormoner, der naturligt regulerer appetit og mæthedsfølelse. De celler i tarmvæggen, der producerer de appetitregulerende hormoner er gået i dvale, og det tager adskillige uger, inden de er vakt til live igen. Derfor den store vægtøgning i de første 12 uger efter brugen af midlerne. 

Kilde: pubmed

For de fleste overvægtige er der stadig gode muligheder for et varigt vægttab uden vægttabsmedicin. Erfaringerne fortæller dog, at slankekure, diæter og motion ikke gør det alene. ”Hvis du vil fikse et problem i computeren, så hjælper det nok ikke at lede efter løsningen i printeren”, siger mentaltræner og psykoterapeut MPF Peter Sivebæk. Han er partner i Cognavia, der har udviklet mentaltræningskurset ”Keep Me Slim” til dem, der gerne vil tabe sig og fastholde vægttabet – også efter en periode på vægttabsmedicin.  
 
Vi udskammer på ingen måde de mennesker, der i en periode har brug for at anvende vægttabsmedicin for at tabe sig. Vi vil meget gerne hjælpe de samme mennesker til livet efter vægttabsmedicinen, så vægttabet fastholdes. Så må vægttabsmedicinen gerne være et quick fix, hvis det kan hjælpe den enkelte til en lavere vægt, fortsætter Peter Sivebæk. 

Læs mere om kurset Keep Me Slim

Back To Top

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved forsat brug af hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.